Om Naturfotoskolen: Formålet med Naturfotoskolen er, at udbrede kendskabet til naturfotografering som en seriøs og betydningsfuld genre inden for fotografien. Desuden ønsker Lars og Uri, at videregive og delagtiggøre deres viden og erfaringer til andre fotointeresserede, til fælles glæde og gavn for naturen, og kommende naturfotografer.
Uri Golman er professionel naturfotograf med speciale i Arktis. Han er forfatter af to bøger om Grønland og Arktis, Greenland - Images of Arctic Nature (2007) og den anmelderroste Arctic Light - Photographs from Greenland and the Frozen North (Globe 2009). Han leverer til dagligt billeder til Nature Picture Library i England som formidler og sælger hans fotos. Uri har gennem flere år undervist i naturfotografering og er valgt af Canon Danmark som Canon Ambassadør i Danmark. Uris fotografi har stort fokus på formidling af naturbevarelse og er på baggrund af dette, som den første dansker optaget i den ansete sammenslutning af fotografer ILCP (International League of Conservation Photographers).
Lars Gejl er professionel naturfotograf med speciale i fugle og dyr, og forfatter af fotobøger og naturfagbøger. B.la. Glimt Af Den Danske Urskov. Kronhjorten. Havens Dyreliv. Og senest november 2009: Fuglefri, en fotoberetning om fuglene i Danmark. Lars er medstifter af foreningen NFD, Naturfotografer i Danmark, og var den første der begyndte at undervise i naturfotografering herhjemme. Lars er desuden fast leverandør af naturfotos til Scanpix, nordens største billedbureauet.