Link til shop 70-200/2,8L IS II

 

Link til Canons hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Field test af Canon 70-200/2,8 L IS II

© Per Buchmann

Generation II telezoom 70-200/2,8 med forbedret optisk ydelse og Image Stabilizer, opfylder et stort ønske hos mange Canon ejere.

Canon EF 70-200/2,8 L IS II

Kort telezoom området 70-200 mm er for mange fotografer, et af de mest anvendte objektiver, hvorfor netop dette objektivs performance er af yderste vigtighed. Min field test viser at 70-200/2,8L IS II på alle områder tilbyder bedre performance, end tidligere 70-200/2,8L.

Generation II objektivet er i konstruktion og håndtering look-a-like forgængeren, hvorfor mange knapt vil (kan) mærke forskel i optagesituationen. ’Kun’ den nyudviklede Image Stabilizer, samt bedre optisk ydelse, afslører det er generation II der arbejdes med.

Konklusion og erfaring fra field test er listet i enkle tema afsnit. Ligeledes er billedeksempler udvalgt efter illustrationsværdi af optisk formåen.

Vignettering
Der er vignettering på blænde 2,8 – 4 – 5,6 på alle brændvidder – se efterfølgende illustrationer. Selvfølgelig er det lidt øv for JPG fotograferne, med den gennemgående vignettering. Til gengæld er det uden praktisk betydning for RAW fotografer, der let eliminerer vignettering i RAW konverteren.

Største blænde 2,8 er markant bedre end tidligere 70-200/2,8L IS.

Mindste blændeåbninger 22 og 32 finder jeg ikke anbefales værdige.

Illustrationen viser fra øverst venstre med uret blænde 11 – 16 – 22 – 32. Klik på billedet og se det stort i W1122 px.

Planskarphed
Planskarphed er god. Blænde 2,8 er forventeligt ikke optimal, men blænde 5,6 – 8 – 11 – 16 er rigtigt gode. Nogle af disse blændere kan i praksis yderligere optimeres i CO5PRO, Lens Correction / Sharpness Falloff, der fintuner skarphed mod hjørner.

Illustrationen af kollega Lars med målebånd, illustrerer fuld-figur planskarpheds modeloptagelse med lang brændvidde og stor blænde. Generation II tilbyder planskarphed, vi ikke tidligere har set. Ydermere viser illustration at modlysoptagelse på blænde 4,0 og 5,6 ikke giver flare og overstråling.

Screendump illustrationer fra CO5PRO er kun tilført lidt Clarity – ikke sharpen !
Venstre = bl. 4 / højre = bl. 5,6.

Kontrast & modlys
Generation II objektivet er markant bedre end forgængeren, og giver en fornem alt-i-alt performance på disse områder. Billedeksempler i SlideShow, specielt natoptagelser, illustrerer den fornemme kontrast gengivelse.

Mange fotografer ønsker store blændeåbninger, for at reducere dybdeskarphed. Men, tidens trend i objektivkonstruktion er fortsat, at fuld blændeåbning ikke giver fuld kvalitet. Blændet ét trin ned, forbedres såvel punktopløsning som kontrast. I dette tilfælde – korset på Vor Frue Kirke i København optaget på 200 mm, ser du forskellen på blænde 2,8 til venstre og blænde 4 til højre. Klik på billedet og se det i W1200 px.

Image Stabilizer
Nyudviklet Image Stabilizer med fire lukkertrin forbedret performance – i henhold til manual og tech sheet. Jeg er ikke glad for denne enkle forklarings populisme, der ikke godtgør kompleksiteten ved forskellige opgaveløsninger. Men ok, Image Stabilizer er klart forbedret.

Mode 1 = fotograf og motiv er stationære.
Mode 2 = fotograf og / eller motiv er i bevægelse

Husk at deaktivere Image Stabilizer ved 3-ben stativoptagelser, samt ved en del videooptagelser.

AF hastighed
AF test er udført på EOS kamerahusene 5D Mark II, 1Ds Mark III samt 1D Mark IV. På alle kameraer giver objektivet hurtig og præcis autofokus, relateret til EOS-D kameraets AF teknologi.

Modlysblænde
Nyudviklet modlysblænde med klik-lås, der effektivt modvirker utilsigtet tab af modlysblænde.

Field test kameraer
Denne field test er gennemført med full-frame kameraerne 1Ds Mark III samt 5D MII. Alle optagelser er i RAW.

Ingen præsenterede billeder i denne field test er nusse-pusset i Photoshop. Billeder er fotograferet bedst muligt (!!!) og optimeret i Capture One 5 PRO. Billederne til SlideShow, er ligeledes ’kun’ Capture One 5 PRO optimeret, og processet direkte til outputstørrelse.

Alt-i-alt
EF 70-200/92,8L IS II er på alle punkter forbedret. Mit fullframe kameravalg til field test, er for at følge objektivets ydelse over hele billedplanet, ved de billeddannende parametre som punktskarphed, planskarphed, dybdeskarphed og kontrast. På alle punkter leverer objektivet et top professionelt resultat.

Telekonverter kombinationer er ikke testet.

Alle billeder der vises her på sitet er processet i Capture One 5 PRO.

Er du ejer af de nye EOS 5D Mark II, 1Ds Mark og 1D Mark IV kameraer, ville jeg ikke tænke på om, men hvornår den ’gode gamle’ 70-200/2,8 skal udskiftes.

Efterskrift om vignettering
Vignettering, at optagelse bliver mørkere mod billedets kanter, er et tidens tand faktum vi må forholde os til. Alle nye og nyere high-end objektiver fra Canon og Nikon vignetterer. Vignettering reduceres i RAW konverteren, hvormed fotografen fortsat anvender optimal blænde i forhold til optagelse, ikke af hensyn til objektiv vignettering.

I CO5PRO er Light Falloff = vignetterings reduktion, der arbejder fra billedets centrum, symmetrisk ud mod billedets kant. Vignetting = at gøre billedets hjørner lysere eller mørkere, hvor brugeren indstiller effekten, samt om det gælder hele billedets flade eller i forhold til Crop / beskæring. Det er to forskellige ting – forveksl dem venligst ej !

Tekniske highlight:
• 70-200/2,8
• Blænde 2,8 – 32
• 1 Fluorite & 5 UD linse elementer
• Dust & splashproof konstruktion
• Image Stabilizer, m. 4 f-stop stabilisering
• USM AF-fokus motor
• Manuel efter fokusering
• Nærgrænse 1,2 m
• Stativmontering med drejning for horisontal / vertikal optagelse
• Stativmontering kan afmonteres
• Filter Ø77 mm
• Vægt 1490 g
• Leveres inkl. dæksler, modlysblænde, etui & manual

• EF 70-200/2,8L IS II – kr. 18.595,00

Need-to-have & nice-to-have:
• Extender II 1,4X
• Extender II 2,0X

• EF12 mellemring
• EF25 mellemring

• B+W Käsemann Pol filter (spitzenklasse kvalitet)

Vignetterings illustrationer
Efterfølgende CO5PRO screendump illustrationer viser vignettering ved brændvidde 70 mm, 100 mm, 135 mm og 200 mm.

Optagerækkefølge er med uret fra øverst venstre bl. 2,8 - 4,0 - 5,6 - 8.

Vignettering ved 70mm

Vignettering ved 100mm

Vignettering ved 135mm

Vignettering ved 200mm

 

Webgalleri
Klik her for at se webgalleri med billeder optaget med Canon EF 70-200/2,8 L IS II.

Webgalleri med billeder fra Canon EF 70-200/2,8 L IS II

© Per Buchmann – KameraKompagniet
April 2010