Canon EF 16-35/2,8L II

 

Ultra vidvinkel zoom, nykonstrueret og optimeret full-frame kameraernes høje opløsning og ydeevne. Med dette objektiv har Canon igen en lysstærk vidvinkelzoom, der tilfredsstiller professionelle krav.

Field test
Objektivet har fulgt mig i et par uger, med rig lejlighed til at afprøve generation II egenskaberne på Canon’s to full-frame kameraer, EOS 5D og EOS-1Ds MII. Optagelserne er primært udendørs under meget forskellige forhold. Alt fra tindrende morgensol over Havnebyen til aftenlys i Århus. Høj og lav ISO, og dermed har jeg været hele blændeskalaen igennem.

Objektivet er i håndtering og optage situation som forgængeren. Enkelt og godt design, ikke noget slat og sjask. Anvender du filtre skal du notere dig, at Canon bryder professionel objektiv traditionen med filtre i Ø77. EF 16-36/2,8L II har Ø82 filtergevind.

Billedkvalitet og vignetering
Objektivet er på mange punkter markant bedre end forgængeren. ’Farvefnidder’ og dårlig billedkvalitet i hjørnerne er klart reduceret. Generel skarphed, detaljegengivelse og kontrast er også forbedret.

Vignetering, mørke hjørner på store blændeåbninger, er der fortsat. På fuld 16 mm vidvinkel skal nedblændes til blænde 8 for optimal udlysning og på 35 mm skal nedblændes til blænde 6,3. Denne oplysning er set med ’arkitektur fotografens skarpe brille’. Arbejder du med reportage, feature, presse og tilsvarende, vil du måske ikke bemærke det, eller se det som ’kunstnerisk’ indramning af billedet.

Men, det er vigtigt at pointere objektivets generelle forbedrede egenskaber – også ved stor blænde åbning.

Hvis du som læser og potentiel køber finder vignetering ’upassende’ i denne prisklasse, skal jeg bringe tidligere objektiv field test i erindring. Her var der også, Canon som Nikon, generel forbedret objektiv performance og vignetering på store blændeåbninger.

RAW konvertere med fadefilter
Flere RAW konvertere, senest Adobe Photoshop Lightroom, har indbygget fadefilter der reducerer vignetering. Capture One Pro v.4, der kommer sidst på året, håber vi, har flere værktøjer for objektiv-korrigerende-optimeringer. Dermed ser jeg det operationelle mønster, at vi fotografer optager billeder bedst muligt i henhold til opgave og objektiv egenskab, og efterfølgende optimere billederne til ønsket outputkvalitet og finish i RAW konverteringen.

Splash proof
Dette objektiv føjes til rækken af objektiver og kameraer med ekstra splash proof sikring. Det giver ekstra sikkerhed for problemfri funktionalitet under ugunstige forhold med meget støv, høj luftfugtighed og regn.

Splash proof sikring ser vi i nu i flere Canon high-end produkter. EOS-1D MIII, EF 70-200/4L IS, SP 580EX II, EF 50/1,2L og EF 85/1,2L II er blandt de nye eksempler.

Splash proof er én af de ting, der gør Canon high-end udstyr mere funktionsdygtigt, når det kommer ud i den virkelige verden.


Telekonverter & mellemringe
Mellemringe EF12 og EF25 kan med fordel anvendes, hvis du ønsker kortere optageafstand. Hvorimod telekonverter ikke anbefales.

Tipa Award
Det falder mig, normalt, ikke naturligt at kommentere andres vurderinger og evalueringer. Men, når Canon ultimo april i en pressemeddelelse, stolt, annoncerer at de har modtaget Tipa Award for ’Best Professional Lens 2007’ siger jeg hva’ ba’ til mig selv - produktet er knapt afsendt fra fabrikken !

Tipa er kendt for uddeling af priser til højre og venstre, til stort og småt. Men, med denne Award tildeling tillader jeg mig at overveje seriøsiteten og validiteten bag Tipa Award tildelingerne.

Tekniske highlight:
• EF 16-36 vidvinkel zoom til alle Canon EOS kameraer
• Blænde 2,8 – 22
• ’L’ objektiv konstruktion
• Cirkulær blænde konstruktion = ’pænere’ skarphed /uskarphed
• Nærgrænse 28 cm
• Ø 82 mm filter
• USM autofokus m. manuel efterfokusering
• Splash proof – tæt for støv og fugt
• Afstands oplysning til E-TTL II flash foto
• Vægt 635 g
• Dimension 88,5 x 111,6 mm
• Leveres med blødt etui og modlys blænde

Alt-i-alt
EF 16-35/2,8L II tilbyder bedre optisk billedkvalitet, hvorfor alle full- frame EOS-D ejere virkelig får glæde af objektivet. Men, også ejere af 1D MIIN, 1D MIII og 30D/40D/50D, samt den nye 7D vil se markant bedre billedkvalitet.

  • God billedkvalitet
  • Splash proof
  • Ease-of-use
  • Vignetering på store blænde åbninger

 

Need-to-have / nice-to-have:
• Protect filter – neutralt beskyttelses filter
• Cirkulært Polariserings filter