Bloggen her er et samarbejde med Nicolai Brix fra Fotograftips.dk
Nicolai er uddannet fotograf og bosat på Fyn med familien. Nicolai arbejder indenfor mange områder af fotografiet. Presse, reportage, portræt og ikke mindst video fylder meget i Nicolais liv.
Nicolai indlæg er meget alsidige og forskelligheden er enorm. Her gives masser af rigtig gode tips og tricks. Forklaret med enkle grafiske illustrationer og i en enkelt sprog. Her er rapporter om Nicolais opgaver og ikke mindst resultaterne. Og så elsker Nicolai at prøve udstyr og al muligt forskelligt helst.
Håber Du bliver inspireret af bloggen her. Nye indlæg hver uge.
Forleden nat lå jeg i min skønhedssøvn, da der tikkede en sms ind…..
“skyderi i Odense, Ny Vestergade” andet stod der ikke. Når man laver sådan noget som jeg gør handler det om at have et netværk for ellers misser man en del. Denne SMS kom fra en kollega der er TV fotograf ved TV2, DR, TV2 Fyn og News…. altså har mange ild i jernet.
Men afsted gik det.. jeg ankom ca. 15 min efter jeg fik sms’en…. ca. 00.45. Stedet var et værtshus, hvor der blev skudt ind af et vindue. Politiet var absolut meget meget lidt meddelsomme. De var stærkt tilstede og helt oppe på stikkerne. Ingen forklaringer ud over at der var en ramt og 2 gerningsmænd. Ikke hvordan ofret var ramt eller hvad der var sket. Det var lidt atypisk. Derfor var jeg sikker på det var ret alvorligt og nok drab.
Rent fotografisk var det udfordrende. Meget udfordrende. Stort set helt mørkt. Gadebelysningen var meget ringe og jeg måtte lave still billeder på iso6400 og bruge flash for at få lys nok. Når jeg dækker opgaver som denne for Ekstra Bladet så skal vi også levere video til webtv. Med den belysning var det første gang jeg skulle presse mit D3s på rigtig høj iso under optagelse af video. Jeg var noget luren ved det, men der var ikke så meget at gøre da det handler om at få noget i kassen. jeg arbejdede på iso 6400 til iso 12800.
(Beklager den måde videoen ser ud i forhold til ratio… der er sket et eller andet i upload til vimeo der hoster den)
Jeg er imponeret. Jeg er mega imponeret. Jeg syntes det er vildt at det ser så godt ud. Der er støj – JA… det bliver lidt grynet – JA, men tænk på forholdene. Min kollega fra der lavede TV stod med sit store kamera til flere hunderede tusind og brugte en del lys…. Ja det stod måske lidt bedre end mit resultat, men når man tænker på hvad min investering har kostet i forhold til hans. Jeg kan samtidig lave stills så er jeg meget tilfreds.
Det blev en lang nat. Jeg var/er stadig små syg, så det hjalp nok ikke på det. Da det skete på det sene tidspunkt kunne der ikke nå at komme noget i avisen dagen efter. Jeg fik snakket med billedredaktøren 00.50 og blev enige om at fokus ville være på nettet dagen efter da der var deadline kl. 01.00. Derfor valgte jeg at arbejde så lang tid som muligt for at få billeder nok. Specielt da der blev rekvireret helikopter til eftersøgningen af gerningsmændene. Derfor kom jeg først i seng ved 04.30 tiden efter jeg havde været hjemme og sende billeder og video.
Igår fik jeg så follow up på opgaven, hvor jeg sammen med en journalist var ude og finde hoved og hale på historien. Resultatet er en side i dagens avis. Desværre kunne vi ikke få nogle af hans venner eller familie til at stille op til foto, men kun komme med nogle få udtalelser. Sådan er livet engang imellem.
11032010
Enkle portrætter med Nikon D-SLR flash og Honl
Efter lang tids arbejde med bookede opgaver var jeg en smule kreativ igår… lavede noget for sjov og for mig selv…
Jeg ville bare ud og skyde lidt billeder. Derfor brugte jeg en livline og ringede til en ven, Natalie. Vi brugte en times tid på selve shootet. Det var lidt af en udfordring at finde den rigtige location, så vi kørte lidt rundt først. Det var faktisk lidt svært at finde den der helt frie kreativitet frem igen efter et par måneder med helt vildt mange opgaver og et nyt medlem i familien som har taget masser af tid.
Men jeg havde givet mig selv udfordringen at jeg kun måtte bruge Nikon CLS (Creative Lighting System) til at styre mine flash og så prøve at se hvad jeg kunne udrette med mit honl sæt. Jeg har brugt de forskellige dele fra honl – grids, snoots etc enkeltvis og som del af større shoots, men aldrig kun dem så det måtte jo lige prøves. Jeg elsker at sætte primisser op for mine shoots
Jeg havde lørdag en lille opgave for en kunde som gerne ville have lavet en kort intro video til deres hjemmeside…
Det var ikke oceaner af tid jeg havde da dagen stod i familiens tegn… halvanden time havde jeg til skyde alle sekvenser. Setupet er mit D3s med forskellige objektiver
Selve klipningen er lavet på halvanden time og klippet i final cut. Det er en helt anderledes måde at arbejde på for mig. Der er godt nok noget der skal udvikles over tid, men jeg er rimelig tilfreds med resultatet. Dog skal jeg lave mange flere dækbilleder end jeg regner med. Det er min erfaring hver gang jeg kommer hjem. Jeg laver altid flere end sidste gang jeg lavede video så erfaringen må være at man skal vægte dem ekstremt højt.
I interview delen har jeg brugt en Zeiss 85mm f/1.4 på f/1.4. Resten af videoen er lavet med mit 24-70 mm. lyden har jeg kørt via en sennheisser microport og lyset er naturligt.
Jeg var på opgave for Meyers Madhus, men er allerede på vej på den næste kæmpe opgave… Der sker noget..
Derfor kommer der her lidt stemnings billeder fra dagen
Store vinduer er fantastiske lyskilder til sådan en type billeder.
Et par af billederne af Claus Meyer er taget foran et vindue. Jeg har beskrevet det flere gange som den naturlige HiLite baggrund. Her overbelyser jeg med 2-3 blænder for at få det look jeg gerne vil have..
25022010
På det rigtige tid og sted
Det handler om at være tilstede som fotograf. Det er måske en floskel der hedder på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, men den holder.
Jeg fik forleden dag tilsendt dette LINK med nogle gode eksempler. Kom frisk og frejdig med jeres links til lignende billeder.
15022010
Samme location.... 5 (6) forskelige resultater
Lys betyder alt i fotografiet…. uden lys intet billede, men med lys kan man få helt forskellige udtryk og sætte den scene man gerne vil have..
Igår havde jeg en workshop i grundlæggende portræt on-location, hvor vi kom til at snakke om, hvor meget vi som fotografer kan bestemme udtrykket i billedet bare ved at vælge lys. Derfor gik der lidt sport i det sidst på dagen, hvor jeg fotograferede Zaid på den samme location uden at flytte ham, men med vidt forskelligt lys…
1. Naturligt lys.
Det ligger til højre benet at bruge naturligt lys på en sådan location. Dejligt blødt lys fra oven skaber nærmest en religiøs stemning.
2. Cross lighting.
Denne metode er ganske enkel. 2 forskellige flash, hvor en skydes skråt forfra og den anden skydes modsat.
3. Backlight/crosslight.
Dette er egentlig en modificeret crosslight hvor jeg bare har flyttet flashen ind bagved Zaid så jeg får den lækre flash reflektion
4. TTL Ledning
Den mest enkle flashopstilling. En SB900 på en ttl ledning skråt fra siden.
5. 45/45 (rembrandt)
Det bløde lidt mere afbalanceret lys lavet med en SB900 og en reflektor.
(6. alle flash skal i brug opstillingen…. )
Nicolai Brix 07022010
Den der Leica følelse...
Leica, bare navnet har et eller andet over sig. Det er lyder næsten som et eller andet russisk cosmonautisk. Men det er ikke russisk men tysk super kvalitet….
Jeg har gennem kamerakompagniet haft den mulighed at teste et leica M9 i den sidste uges tid..hmmmm, er det fedt? JAAAAA. Er det dyrt? JAAAAA. Er det toppen af poppen i billedkvalitet? Nej, men det gør slet ikke noget.
Det kunne sådan set være min anmeldelse….. eller måske ikke. Jeg er ikke personen der går en hel masse op i at lave tests med opsatte genstande for at teste det op imod en masse andre kameraer og kigge med lup på hvert eneste pixel. Det interesserer mig ikke.. Men jeg vil gerne snakke følelser og hvordan det føles at arbejde med. De andre anmeldelser kan i få på f.eks. DP Review…..
Leica er kendet for for deres målsøger kameraer og der objektiver i ekstrem lækker optisk kvalitet. De har nok været synonym med reportage fotografiet de sidste mange mange år før vi alle blev så digitale. Jeg har personligt altid drømt om deres model der hedder M6 i mange år… et godt gammeldags film kamera.
Den første reaktion jeg havde da jeg fik det i hånden var…. damn det er tungt. Jeg tror uden at have 100% belæg for det at det er det bedst byggede kamera jeg har arbejdet med. Det giver mig bare denne helt uovertrufne følelse af kvalitet. Jeg har før skrevet om andre kameraer som f.eks Olympus Pen at det har en betydning for mig om hvordan det føles at have et kamera i hånden. Når jeg får et kamera som dette leica i hånden bliver det lidt små religiøst for mig. Ja det er nok lidt hysterisk, men jeg føler det er en ære at få lov til at fotograferer med. Jeg er sådan lidt mere “på”. Er det rationelt? Nej overhovedet ikke. Er det fedt? JA.
Et leica M9 vil aldrig blive mit primære kamera til opgave løsning, men det ville hvis jeg havde pengene… (43k bare for huset) være det kamera jeg fotograferede med når jeg skulle fotograferer for mig selv for “sjov”. Jeg ville elske at have det med i en uge til New York eller Paris. Bare gå rundt i gaderne og fotografere. Det er nok min drøm lige nu… bare mig og et M9 i en uge alene i en storby.
Jeg har lånt 3 forskellige objektiver med til det, et 21/2,8 ASPH ELMARIT, et 28/2,8 ASPH ELMARIT og en 35/2,5 SUMMARIT. De er lækre… ohhh yeah. Det bare så meget i orden lavet og den optiske kvalitet er meget meget lækker. Jeg er specielt vild med 21 mm. som giver mig nogle fede muligheder for at gå tæt på med en vidvinkel. Det specielle ved leica ift. de andre mærker er at alt fokusering stadig er manuelt…. og i min verden er det top fedt. Jeg er mere på når jeg skal fotograferer. Tempoet går lidt ned og jeg skal koncentrere mig 110% om det jeg laver og ikke bare skyde løs med verdens hurtigste autofokus. Men det er svært og noget man skal vende sig til. Den matskive der er i M9′eren har jeg skulle vende mig til.
Et godt eksempel er disse 2 billeder. Det første er jo tydeligvis ramt helt ved siden af….
Når det ikke er emner med skarpe kanter man kan bruge til hjælp ved fokuseringen så er det mega svært. I det næste billede blev jeg nød til at bruge grenen som fix pkt.
Det er noget meget anderledes at arbejde med. Jeg er sikker på jeg nok skal lære det, men det er anderledes end “normalt”. Til gengæld 0plever jeg slet ikke de problemer når jeg har skulle fotografere mennesker og andet hvor det ikke er deffust. Der er det bar en drøm at arbejde med, meget nemmere end manuel fokusering med mine nikon kameraer.
Jeg gav mig selv en udfordring i søndags. Der var world yoga dag og jeg en af mine kunder, et yoga center havde bestilt mig til at komme og lave en reportage fra dagen. Problemet var at det er noget meget personligt at dyrke yoga/meditation og de helst så jeg var meget diskret. De snakkede også om sådan helt klassisk sort/hvid billeder…..ahhhh en opgave for Leica’en
Her oplevede jeg en af styrkerne ved at bruge et mindre målsøger kamera ift. mine store spejlrefleks kameraer. Folk troede bare jeg lige tog nogle snapshots. Det er fedt. Jeg fik lov til at arbejde noget mere diskret og jeg forstyrrede ikke, det var vigtigt.
Det var svære forhold at arbejde under og det havde nok været nemmere bare at tage min Nikon D3s med og skyde på iso 3200 og få det i kassen, men det havde ikke været diskret. Jeg fotograferede op til iso 1250 og det er nok ved at være grænsen for det acceptable mht. støj i min verden. Men det var en fornøjelse at arbejde med….
Og konklusionen???
Ja det bliver aldrig en arbejdshest i mit fotografiske arbejde, men det er slet ikke vigtigt. Det giver mig en super cool følelse og oplevelse at arbejde med og det er meget vigtigt i min verden. Prisen? ja det er sindsygt mange penge og jeg investerer nok ikke lige pt. Men havde jeg friværdi, børnene var flyttet hjemme fra og egentlig ikke manglede noget så havde jeg købt det på stedet. ingen tvivl om det. En sjov lille ting er at kameraet har givet mig mulighed for at snakke med nye mennesker… andre fotografer som jeg ikke kendte. Når jeg har gået rundt i byen med det er der kommet flere hen og spurt om det ikke var et leica… aldersgennemsnittet var i den høje ende af spørgerne, men de kunne kende det fordi det var et leica…. så diskret er det kun for dem som ikke kender noget til det
Das Büro
Input og tanker holder mig igang som fotograf, uden det ville jeg ikke udvikle mig.
Derfor ser jeg på rigtig mange andre fotografers arbejde, se og høre interviews for at få andre inputs så jeg kan definere mig selv.
Det er sjældent at danske fotografer deler ud af den slags, men her i denne video fortæller Ulrik Jantzen fra Das Büro om hans tilgang til fotografiet.
En af mine gode venner ... en af mine store inspiratorer ...
Jeg bliver ofte inspireret af andre fotografer. Pascal Pronnier som er en tidligere kollega, franskmand og gudbenådet fotograf er ham jeg vender tilbage til igen og igen.
Jeg har arbejdet tæt sammen med Pascal igennem et par år og har besøgt ham i Nice og han har besøgt mig flere gange. Han er genial og en stor fotograf. Han lever af at fotografere og nok den man ringer til i Sydfrankrig når man skal have fotograferet en mega eksklusiv jagt i mange million euro klassen eller en bolig der er lidt ud over det sædvanlige. Og den type opgaver er der jo en del af på de kanter….. Men det er bare hans arbejde…. se det HER.
Men manden elsker sit holga kamera. Et godt gammelt plastik kamera som han bruger gaffatape til at tætne… og der er han mesteren. Han ser nogle ting som jeg ville ønske jeg kunne se. Han driver også et specielt forum for Holga fotografer, Desværre er det på fransk. Men tjek hans Holga billeder ud…. HER
Dagene er aldrig til at planlægge for mig. Igår var jeg hele dagen i cinemaxX i københavn, men endte med at køre et smut til Sønderborg….
Efter en dag med Bill Frakes og Nikon i CinemaxX på fisketorvet tænkte jeg det ville være rart at komme hjem til familien efter et par dage væk fra dem. Sådan gik det ikke. Ved Sorø blev jeg af Ekstra Bladet sendt videre til Sønderborg hvor jeg fik en opgave…
Opgaven var et portræt af en forsvars advokat der udtaler sig som i ekspert i en artikel… eller han siger at nogle ting er forkerte. Så kl 20 i Sønderborg i et privat hjem, hvor man skal lave et typisk advokat billede….hmmmmmm. Han havde ikke rigtig noget kontor derhjemme så hans bog reol blev brugt som baggrund. Det er den enkle opsætning med 1 enkel flash på en ttl ledning Der er i brug..
Hel min ide var at få isoleret Keld som han hed fra stuens hygge.. Det ville ikke passe til historien. Derfor brugte jeg så hurtig en lukkertid for at lukke alt det naturlige lys ude. Jeg ville gerne have en dybdeskarphed så man kunne se bøgerne i baggrunden, men ikke helt tydeligt. Derfor var valget af f/5 sådan en tanke om at der ikke ville være helt lille dybdeskarphed, men heller ikke skarpt herfra og til månen. Jeg valgte at bruge flashen på baggrunden samtidig med det gav lys på modellen. Jeg ville gerne vise den.
Den gode mand Steen
DR kørte over en årrække en program serie om et nybygger projekt der kom til at hedde Friland. Jeg mødte en af hovedmændene bagved igår..
Jeg havde igår en opgave hvor jeg skulle lave nogle portræt billeder af en meget karismatisk mand som er ophavsmænd til en af de mest spændene projekter inden for bæredygtig udvikling i Danmark.
Opgaven lyd på en kort præsentations video samt nogle portrætter… Sjovt nok har jeg jo lige fået en D3s som kan lave video så det var en god mulighed for at prøve den virkelig af…
Videoen er skudt med 2 forskellige objektiver. Alle “interview” sekvenserne er lavet med en zeiis 85mm f/1.4 på f/2. Resten er lavet med en nikon 24-70 f/2.8 på forskellige blænder. Det er en meget hurtigt råklippet udgave som skal forfines og reklippes inden den skal leveres. Den er klippet i Final Cut.
(EDIT: jeg har arbejdet lidt mere med lyden og byttet den oprindelige video ud med en ny version)
Jeg havde som altid slæbt mit portræt kit med… flash, reflektor osv. Men jeg kom op til det mest perfekte dagslys studie med kæmpe facade vinduer samt ovenlys vinduer… uhmmmmmmm marabue…
Først nogle sådan lidt traditionelle lige på portrætter
Her har jeg gavn af de kæmpe vinduer i fronten af huset samt ovenlysvinduet som giver et blødt lys oppe fra
California sunbounce all the way…
specielt i disse 2 videoer… naturligt lys der bounces….
Jeg har savnet at være kreativ her i julen, et nyt familie medlem tager tid på den fede måde. Så Idag prøvede jeg at være en smule kreativ..
Jeg benyttede chancen da vi havde nogle venner på besøg, og fik Jakob til at posere til et hurtigt portræt jeg lavede med det enkle setup. Jeg har brugt 2 flash til dette setup.
Det er ikke så vildt kreativt som jeg gerne ville have haft, men 5-10 mins fotografering i kulden var nok Det var sådan lidt…. prøv at stille dig her agtigt… ved godt det ikke er godt nok Selve setup’et er lavet sådan her:
Jeg brugte en SB800 med en Gridspot fra Honl. som hovedlys. Jeg ville gerne have centreret lyset på overkroppen og gjort det lidt blødere. Derudover brugte jeg en SB900 som anden lys for at give venstre side ansigtet og venstre side af kroppen en stærk aftegning og for at få Jakob til at stå ud fra baggrunden. Dette er en ganske enkel opsætning. Det tog mig vel 3-5 min at rigge det til. Denne opstilling holder altid og gør det spændende uden at det kræver så meget.
En lille sjov afslutning på det korte mini shoot var at vores underbos barnebarn kom ud for at se hvad vi lavede. Jeg fik ham til at stille sig op og skød 3 -4 skud af ham. Ændrede ganske lidt på lyset for at få det som jeg ville have det.
Setup’et var lidt anderledes.
Olympus Pen part 2
Jeg siger med det samme at de billeder i skal se her ikke er de normale billeder jeg laver…. de er gakkede og skæve, men det skal de også være med sådan et kamera…
I første del af dette lille ikke politiske korrekte review af Olympus ep-1 Pen skrev jeg om selve kameraet og hvordan det er opbygget og hvad for følelser det får frem i mig. I den sidste del vil jeg skrive om billederne jeg tager med det….. Tag det som det er for det er ikke helt almindeligt. Det for mig til at gå i et mode af gakket kreativitet, men det kan sagtens fortælle om kvaliteten af billederne.
Jeg vil sige med det samme at jeg er vild med micro Four Third konceptet. Lille kamera hvor man kan skifte objektiver og få fordelene som ved DSLR. Der er et minus ved en lille sensor og det er en lille sensor der har en forlængelses faktor på 2x hvis man skal sammenligne med et tradionelt 35 mm kamera eller fullframe. Ulempen er Støj. Jeg vil sige at iso 800 er absolut grænsen for det acceptable. Jeg har lavet billeder med højere iso…. kønt bliver det aldrig eller det kan det blive men mere om det….
Først vil jeg vise et billede taget på følgende eksponering. iso:400 f/2.8 1/20 sek.
Det er helt acceptabelt efter min mening. Jeg mener ikke det er relevant at tærske rundt i iso 100 billeder taget under optimale omstændigheder for de vil næsten altid stå godt. Det er sjældent at jeg bruger bruger iso 100 i det hele taget og med sådan et kamera som dette sker det næsten aldrig da det skal med og bruges.
Der hvor det bliver interessant er når man skruer op for iso’en. Jeg har lavet flere billeder på iso 1600 som er blevet gode. Det handle som mange nok ved om eksponeringen hvis man vil undgå støj på høje iso billeder. Har du en lys eksponering så ser u ikke støjen så meget som hvis det er lidt undereksponeret.
her et iso 1600 billede.
Det er brugbart men jeg har taget flere billeder hvor det ikke har været ok. Det afhænger af hvor lys din eksponering er…
På dette iso 2500 billede er det helt galt. Jeg havde næsten ikke noget lys og det er til at se. Det bliver grimt og kornet og grænsen er nok nået.
Men sammenfattende vil jeg sige at iso 800 er grænsen hvis man skal bruge det til noget ordenligt og ikke bare snapshots…
Kreativitet….
Det her kamera har gjort noget ved mig… det har fået det gakkede fotografi tilbage. Når man går tilbage til noget så basic som et lille kamera med en fast brændvidde så må man tænke anderledes.
Der er indbygget artfiltre i kameraet…. og som jeg sagde i intro videoen har jeg altid set sådanne ting som noget P.. og ubrugeligt… men jeg har ændret holdning. De art filtre jeg har brugt er geniale. Det bliver rigtig meget skyd og det var så det…. ingen efterbehandling derhjemme. Det er lidt som at gå tilbage til basic. Det gør det ret godt.
Når man stiller kameraet på artfiltre så opføre kameraet sig som det var i P mode hvor det kommer med forslag til eksponeringen. Du kan så ændre den og kompensere. Det er fedt. Hvad du ser på skærmen mens du komponerer er hvad du får. Det giver mig alle de muligheder for at arbejde med det færdige billede når du eksponere… noget af en kontrast til hverdagen.
Der er dog et minus ved artfiltrene… Det er sindsygt langsomt. Når du har eksponeret så bruger kameraet uendelige tider på at “behandle” det. Vi snakker 3-4 sekunder…. I denne verden, hvor vi er vant til at knipse løs virker det helt vildt…. men på den anden side sætter det en stopper for det og det kræver at du som fotograf tænker dig om og kun trykker når du er sikker på den er der….
På disse billeder har jeg brugt 2 forskellige art filtre; Hulkamera og kornet sort/hvid film. Jeg syntes det er fantastisk og det sætter mig som fotograf i stand til at være kreativ og skabe noget af det jeg syntes er konge fedt… lidt som en gammel tri-x film eller et gammelt holga kamera…
Dette billede er taget med en super enkel opstilling foran et stort vindues parti hvor lyset blødt og lækkert kommer ind. Det er hulkamera artfilter der er brugt…
og selve opstillingen…
Her er det kornet sort/hvid der er brugt. Et stort vindue giver lyset.
Her kan i så se det samme billede i den ubehandlede RAW eksporteret til jpg. Jeg skyder altid RAW+jpg med dette kamera så jeg har RAW uden filtre og JPG med.
Taget i en elevator med et lysstofrør som eneste lyskilde. Artfilteret er hulkamera.
Dette billede er der lys fra 2 forskellige lyskilder. Et stort vindue og en stor loftslampe… lig mærke til de 2 slagskygger…
Lyset er ca. det samme som ovenstående skitse bare et anden porsering… hulkamera artfilter.
Dette er nok mit ynglings billede fra den 1 times fotografering vi havde…Elsker Natalies posering og dybden i billedet.
Der skal ikke meget til for at lave et anderledes billede… Det handler om at se mulighederne. Alt lys kommer fra store loftslamper… og væggen var blå…. men ikke et stort område
Jeg har jo ikke haft kameraet super længe og det var ved dette billede jeg endnu engang blev glædeligt overrasket over at designet er der tænkt over. EV+/- knappen sad hvor den skulle så jeg kunne få den efter min mening cool eksponering. og der skal ikke meget til at lave et billede. Der var bare en sort væg og loftslamper.
Her var det brug af en ovenlys lampe. Jeg lavede et billede med kornet sort/hvid artfilter. enklere kan det ikke gøres.
Konklusion……
Ja det bliver svært ikke at lyde som en mega fanboy der er gået i et mode af sindsyge når jeg skal skrive denne konklusion. Det er et fedt kamera der kan meget og samtidig har begrænsninger. Er det et kamera for alle? Nej bestemt ikke.
Jeg vil starte med at liste alle de negative ting bare for at sætte tingene i relief.
Dårlig ved høj iso
langsom autofokus
ikke stort tilbehørs program.
ingen søger
ingen indbygget flash
Så er det vist slået fast at det ikke er det top hurtige sportskamera eller kamera for fuglefotografen….. MEN det er et kamera for mig. Det er nok det kamera der har gjort mest for mig i laaang tid. Det tager ikke de bedste billeder hvis man går på pixel niveau. men det tager super billeder fordi man har det med ALTID!!! og det kan bruges i rimelig dårlige lysforhold med det 17mm. f/2.8 objektiv som jeg har brugt udelukkende. Samtidig giver det mig en glæde at bruge. Det er et super fedt designet kamera som bare er fedt at have i hånden. Designet er ekstremt enkelt og lækkert. De vigtigste funktioner sider hvor de skal. Jeg tror det er et af de bedste street kameraer der er kommet de sidste mange år… du kan altid købe en leica til en halv mill. men til 5-6 k. der får man ikke noget federe og enklere. Det har givet mig en glæde ved at fotografere… ikke forstået at jeg har haft mistet den, men det her kamera har fået mig til at lege endnu mere. og det er fedt…. Jeg fotograferer mere end de fleste og er mega glad for det og ser det som et privilegium, det bliver bare hurtigt lidt arbejds agtigt og en søgen efter en lidt kommerciel stil. Med olympus pen kan jeg jo bare gakke ud…. det skal jo ikke bruges til noget …. eller skal det? Jeg vil sagtens kunne finde på at bruge det på en portræt opgave… have det med og så lige lave et enkelt skud med det til sidst med et af artfilterne.
En sidste ting er så hele tilbehørs programmet… Du kan få det til at se så mega retro og cool ud med de ting olympus har lavet til Pen. Mit største problem lige pt er at jeg skal levere det tilbage til Kamerakompagniet.dk og til Brian Dixen fra zoom…. for jeg må eje sådan et kamera… Tak for i har skabt et behov ved at låne mig sådan et kamera.
Olympus Pen Part 1
Jeg har som før skrevet fået fingrene i Olympus ep-1 Pen lige før jul. For at være helt ærlig har jeg fået 2……
Kamerakompagniet.dk havde sendt mig et til test, men samtidig har jeg lånt Brian Dixen fra zooms Pen, begge med en 17mm pancake f/2.8 (34mm omregnet. 2x forlængelses faktor) Og jeg vil sige med det samme at jeg er forelsket. Det er virkelig et top fedt kamera. Jeg vil prøve her over de næste par uger at lave et så neutralt review som muligt. Mit review vil ikke være på pixel, iso eller at x model fra x kamera producent er bedre niveau. Det vil være et review der baserer sig på hvad jeg syntes og hvordan jeg oplever kameraet. For 1 ting er sikkert, skal jeg lave noget fotoarbejde hvor jeg virkelig skal være sikker på at kvaliteten holder eller når noget skal gå stærkt så er det ikke pen’en men derimod mit “store” gear. Men det gør ikke at pen’en er et dårligt kamera… tvært imod….
Hva for en fætter?
Det første del af det her helt politisk forkerte review (for det er et super fedt kamera) vil jeg bruge på selve kameraet og dets opbygning. For at slå det helt fast så er ep-1 pen et af den nye generation kameraer der bruger det nye Micro Four Thirds system. I bund og grund et SLR uden spejl. Læs meget mere HER. Den åbenlyse fordel er at størrelsen på kameraet bliver mindre. og Pen 1 er et lille kamera når man tænker på at man kan skifte objektiv.
UHMMMMMMM MARABOU…..
Ja det siger jo efter min mening det hele…. Det er det mest cool kamera der længe er lavet. Det er bygget som et kamera skal bygges… i de bedste materialer og har et look som sparker røv for at sige det mildt. Det har et retro look som jeg syntes er så fedt. Første gang jeg stod med det i hånden var jeg solgt. Det er bygget over det oprindelige pen som var et film kamera fra Olympus der kom i 1959 og blev mega populært.
Men du tænker sikkert…. og hvad så???? jamen for mig har det kæmpe betydning. Jeg skyder så mange billeder hver dag og det kan hurtigt blive arbejde. For mig er det bare mega lækkert at få den her lækkerhedsfølelse igen når jeg fotografere. Det her er et kamera jeg bruger når jeg fotograferer for sjov og det skal give mig en god følelse….. og det gør det. Stadig efter at have haft kameraet i næsten 14 dage har jeg stadig denne her super følelse. Og jeg bruger det meget, rigtig meget. Det er faktisk en ny ting.. jeg fotograferer meget, men det har en tendens til udelukkende at være “opgaver” Jeg har aldrig fotograferet mit daglige liv. Det hjælper selvfølgelig at der er kommet en lille gut til verden i starten af december, men jeg fotografere også alt muligt andet. Det var lidt besværligt at tage det store kamera frem og få det gjort. Men jeg gør det nu…. og bare det at et kamera kan få mig til det fordi det er fedt at arbejde med gør at det får top karakter før jeg endnu har snakket billedkvalitet, for kameraer idag tager jo i bund og grund gode billeder alle sammen………
Tjekket…
Når så jeg er færdig med alt det her lækkerheds pjat så er det faktisk et ret tjekket kamera, hvor olympus har gennemtænkt mange ting. Ergonomien er overraskende god når man tænker på størrelsen og opbygningen af knapper er rigtig god..
Noget af det første jeg lækker mærke til når jeg får et kamera i hånden og specielt et “kompakt” kamera er hvor og hvordan jeg stiller blænde og lukkertid. Jeg vil ikke arbejde med et kamera hvor der ikke er mulighed for at stille på de 2 parametre nemt og hurtigt. På pen er det rigtig nemt. Hjulet markeret med 1 stiller man blænden på og den hakkede kant rundt om multi knappen markeret med 2 kan drejes og her styres lukkertiden. Det falder naturligt og nemt. Det fede er også at man på multi knappen lynhurtigt har adgang til iso og WB. Det var der mange kamera designere der kunne lære en hel del af.
Et kamera som dette bruger jeg til daglig fotografering men også til en af min store passion gadefotografering og her er det virkelig vigtigt at man kan stille på de parametre nemt…. min holdning er næsten at hvis blænde, lukkertid, iso og WB er placeret korrekt og super nemt tilgængeligt så er resten af opbygningen ligemeget.
1. Delkonklusion…..
Hvis man overhovedet kan komme med konklusioner når man er så begejstret som jeg er… så må det være at dette kamera får alle de stjerner der er til rådighed i design og ergonomi. Det er lækkert og for mit vedkommende nemt at gå til. Samtidig har det givet mig en helt ny glæde ved at fotografere… det er lidt back to basig med et objektiv der nærmer sig det klassiske 35mm f/2-8… jeg er solgt.