Canon EOS 1D Mark IV
First impression med Betaversion kamera
EOS 1D Mark IV er en ny generation EOS 1 flagskibskamera, med mange nye teknologier og funktioner, optimeret fotografiske opgaver, hvor hastighed og skud sikkerhed har højeste prioritet.

Med Mark III fik Canon mange drøje hug for AF systemet. En del var fortjent, men hovedparten af kritikken, bar ikke soliditetens baggrund. I Mark IV præsentations materiale, er hovedvægten lagt på det nye AF system, med 45-single-punkt-AF, målrettet sport-, action- og pressefotografer. Jeg tilslutter mig beta testere, der udtrykker tilfredshed med nyt AF-system.
Men, i min optik er Mark IV meget mere end et højhastigheds sport- og pressekamera. Med 16 megapixel og op til 10 billeder/sek. vil mange andre fotografgenrer finde Mark IV interessant. Forlængelsesfaktoren på X1,3, fordi billede elementet ikke er full-size, vil måske genere nogle målgrupper. På den anden side, har Mark IV så mange positive facetter, at det trækker i den anden retning.
Nyt i 1D Mark IV:
(sammenlignet med Mark III)
• 16.1 megapixel CMOS billede element
• 45-single-punkt AF system
39 cross-type 2.8 AF-punkter
• AI Servo II AF system
• ISO 12.800 & high ISO 25.600, 51.200 & 102.400
• Dual Digic 4 processorer
• 63-zone lysmålings metode
• Spejlsystem med blødere bevægelse
• Clear View II 3” LCD m. hærdet glas overflade
• HD Movie 1080p & 720p
• Kompatibel med UDMA6 - 90MB/sek CF kort
• Intelligent (!!!) noise reduction system
Ovenstående elleve punkter, hvor jeg måske har overset nogle, viser klart at Mark IV er et nyt kamera, fornyet på mange centrale punkter. Canon fortsætter dermed EOS 1 kamerahus traditionen, at fastholde det grundlæggende koncept, med fornyelse aktuelt i tiden.
Ergonomi og handling
Grundlæggende er Mark IV et traditionelt EOS 1 kamera, men R&D afdelingen har nykonstrueret flere af knapperne, så de giver et bedre touch i optagesituationen. Kamerahuset er forsat bygget af det stærke og lette materiale magnesium, samt yderligere tætnet mod støv og fugt.
LiveView
LCD skærmens LiveView funktion til still billede og video er klart forbedret med Clear View II teknologi. Overfladen er hærdet glas, der modvirker ridser og overflademattering. AF funktion i LiveView er overbevisende hurtig og præcis, hvor AF punkt flyttes rundt med joy-stick. Billedet kan forstørres 5X eller 10X på skærmen, for billedkontrol – en rigtig god ting.
Autofokus
Jeg har ikke afprøvet AF systemet til sportsoptagelser, hvilket flere betatestere før mig har gjort, med tilfredsstillende resultat. Jeg har koncentreret mig om indstillings fleksibilitet samt træfsikkerhed under varierende optageforhold. Dette er forløbet yderst tilfredsstillende.

For optimering af autofokus funktionalitet, har Canon i Custom Function gruppe III, lagt forskellige indstillingsmuligheder, som Mark IV ejere skal anvende efter behov og egen test.
Hvidbalance
Hvidbalance systemet er, på både godt og ondt, velfungerende som på alle nyere EOS high-end kameraer. Til nu-går-det-stærkt reportage optagelser er Auto White Balance træfsikkert. Men, ønskes motivets- og lysets farver fotograferet ind i billedet, anbefaler jeg fortsat fast kelvin indstilling.
Dual Digic 4 processor & hastighed
Mark IV understøtter overførsel på 133 MB/sek. hvorfor investering i nyeste CF kortteknologi UDMA6 på 90 MB/sek. anbefales.

Teknisk er det en lang historie om hvorfor hurtige CF kort er så vigtigt, når Dual Digic 4 er så hurtig, kan så meget etc. Men tro mig – UDMA6 kort er en rigtig god ting !
Samtidig, til alle Jer der skal anvende video funktionen, må I ikke betragte store datamængder som en uforudset begivenhed, da video genererer meget store filer. CF kort på 16 GB og 32GB anbefales.
Billede kvalitet
Afprøvet kamera er, som tidligere nævnt, en betaversion. Jeg opdagede ingen mekanisk missing-function på et dags Malmø turen , men farverne var ikke ensartet gode, og jeg havde ikke adgang til RAW formatet, hvorfor konklusion om billedkvalitet ikke har validitet.
Efterfølgende billeder er optaget på Malmø turen, i JPG format, varierende ISO, fast kelvin indstilling, med objektiverne EF16-35/2,8L II og EF 24-105/4L IS, og optimeret bedst muligt i Capture One 5 Pro.
ISO & High ISO
Afprøvet kamera er betakamera, hvorfor ISO test ikke er retvisende.
HD Video
Funktionen er afprøvet, den er velfungerende og let at håndtere. Video kvaliteten evalueres når jeg arbejder med et ikke beta kamera.
Til stillbillede fotografer, der nu skal træde de første trin i video verdenen, er der flere ting I skal være opmærksomme på. En god mikrofon, kamerastativ med video hoved samt rummelige CF kort er et absolut must. Dernæst bør udvises pli og akkuratesse i optagesituationen, da video efterfølgende ikke kan optimeres tilnærmelsesvis så meget, som stillbilledernes RAW optagelser. Samtidig bør du have attention på, at lydbilledets betydning for helheden, ikke undervurderes !
Vi er mange stillbillede fotografer, der har høstet uventede og lærerige a-ha oplevelse som video fotografer. Følger du disse første cowboytrick, i dit indtog som video producent, håber jeg dine første trin bliver succesfulde. Video, er kommet for at blive, som en del af medie- og kommunikations verdenen. Alle os der ønsker at være med nogle år endnu – kan ikke fravælge levende billeder !
Alt-i-alt
EOS 1D Mark IV har potentialet til at blive mere end sport- og action fotografernes nye kamera. Der er så mange relevante og gode opgraderinger fra 1D Mark III til 1D Mark IV, at mange fotografgrupper må finde Mark IV interessant. Mark IV’s kombination af fornuftigt mange megapixel, hurtighed, og mekaniske styrke er attraktivt.
EOS 5D Mark II ejere, der søger et hurtigere og mere autofokus præcist kamera, vil finde Mark IV som et oplagt supplement. Natur-, adventure-, mode-, rejse- og mange flere foto motivgrupper, kan også finde Mark IV interessant.
1D Mark IV prisen på kr. 34.595,00, i ValuePack version med Capture One 5 og kamera-, software kursusdag, er relevant. Kvalitet koster – intet nyt deri.
Software workflow skaber billedet
Investeringsværdien i et high-end still kamera med videofunktion som Mark IV, er sikkerheden for at fange det rigtige billede, på det rigtige tidspunkt. Det skal du og Mark IV nok klare. Men husk, det er i det veletablerede software workflow prikken over i’et skabes. Dette gælder for stillbilleder som video. Du fanger motivet og situationen i det rigtige øjeblik, og skaber de rigtige billeder hjemme i det digitale billedværksted.
High-end kameraer er ’kun’ en registreringsenhed i optagesituationen. Billedets look skabes i softwaren.
Tekniske highlight:
• APS-H format 27.9x18.6 mm / 3:2
• x1.3 crop, eqv. 135 format
• 100% søger dækning
• Motor op til 10 billeder/sek.
• Buffer:
110 JPG / 28 RAW med UDMA CF kort
137 JPG / 30 RAW med UDMA6 CF kort
• Magnesium hus m. 76 gummi seals imod fugt og støv
• Integrated Cleaning System
• HD video 1920x1080 30/25/24 fps
• HD video 1280x720 60/50 fps
• SD video 640x480 60/50 fps
• Flash sync 1/300 sek + Flash-high
• Vægt 1180g uden batteri
Priser incl. moms
© Per Buchmann – KameraKompagniet
December 2009
Klik nedenfor for at se galleri med testbilleder fra beta-kamera.
