Canon EF 85/1,2L II

 

 

Ekstrem lysstyrke i ’L’ kvalitet
Canon har i mere end en ’menneskealder’ leveret den ultimative kvalitet og lysstyrke blandt korte tele objektiver. Et objektiv skabt i analogens dage, men også i dagens digitale verden, et eftertragtet objektiv.

Med et lille II på objektivet – markeres at her er en nyhed. Totalt look-a-like forgængeren, men optisk opdateret til tidens strenge digitale krav.

Field test af et ’multi’ objektiv
Dette objektiv er et, i mine øjne, ægte multi objektiv. Rigtig godt til mange forskellige motiver, hvor kombinationen af kort tele og stor lystyrke giver alsidigheden. Derfor valgte jeg at ’spænde’ det på EOS 5D, og så fotografere hvad der kom forbi mig, på en Københavner tur.

Det sure
Nogen fiks nipsgenstand er det ikke. Med sine 1025 gram og en diameter på 84 mm er det en fyldig sag. På den anden side, kræver 1,2 lysstyrken en vis mængde glas, for at kvaliteten kommer i hus.

Hvorfor, når objektivet nu er en heftig sag, er filter diameteren ikke øget med usle fem millimeter til Ø77, for at følge gængs Canon standard ?

Autofokus er ægte USM, Ultra Sonic Motor, for lydløs fokusering og manuel efter-fokusering. Super – så langt så godt. Men autofokus hastigheden er ikke imponerende. Autofokus er adstadig og præcis, og skal ikke forsøges anvendt til reportage verdenens mere hastige motiver.

Nærgrænsen på 95 cm, korteste optageafstand, er lidt lang til mig. Jeg ville godt lave portræt billedet, hvor det ene øje var piv skarpt og resten af personligheden, smukt fortaber sig i uskarphed. Den går ikke, medmindre du supplerer med Canon’s tynde mellemring EF12 II.

Vignettering er der som forventet lidt af på største blænde åbninger fra 1,2 – 2,5. Ikke mere end ’kunstnerisk forsvarligt’ – på den positive måde … !

Det søde
Kort og godt - imponerende billedkvalitet.

Jeg har eksponeret på relativt store blændeåbninger, for at se om der kom øh-bøh oplevelser. Mine printede billeder, som du kan se i salgsafdelingen, viser et overbevisende resultat.

Det er et ægte ’L’ objektiv i bedste forstand.

Skal jeg sætte flere ord på, bliver det at farvetone og farvemætning, skyggetegning og kontrast, samt punkt detalje gengivelse er meget flot.

Billederne med kaffekanden og skulpturen, teknisk interessante motiver, fremstår med 1’ klasses overbevisning. Tegning i det sarteste højlys, og skulpturens sorte metaloverflade har tegning og struktur – den lever.

Hvem er køber til EF 1,2/85L II ?
Mit gæt er at mange, trods af prisen på kr. 16.495,00, vil sige må-ha. Der er så mange motivtyper som portræt, mode, feature og reportage hvor kombinationen af stor lysstyrke og kort tele, giver det helt rigtige billede.

Alt-ialt:

  • Kvalitet
  • Langsom autofokus

 

Tekniske highlight:
• 1,2/85L kort tele
• ’L’ asfærisk objektiv konstruktion
• USM autofokus
• Filter Ø72 mm
• Nærgrænse 95 cm
• Dimension Ø84 / L91,5 mm
• Vægt 1025 g
• Leveres inkl. etui & modlysblænde

Priser incl. Moms
KameraKompagniet