Link til "Shop Canon EF 100-400/4,5-5,6L IS"

 

Link til Canons hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Canon EF 100-400/4,5-5,6IS L

 

 

 

Image Stabilizer og den ’komfortable’ vægt, gør EF 100-400 zoom’en til et universelt on-location objektiv.

Sport – feature – natur – reportage
På grund af det store zoomområde, fra 100-400 mm, den lave vægt på kun 1380 gram, Image Stabilizeren, ’L’ asfærisk objektiv konstruktion og den ’fornuftige’ lysstyrke på 4,5-5,6, er dette objektiv blevet et rigtigt må-ha for mange fotografer.

Robust, uden det er for meget til håndholdt optagelse, fleksibel til den hurtige action optagelse, eller på ét-ben stativet til den mere ’langmodige’ optagesituation.

EF 100-400 kan, og skal, ikke sættes i bås, som objektivet der ’kun’ kan anvendes til … … ! Det er et universelt stykke værktøj, der dækker mange behov. Fra portræt, mode, feature, natur og så over til pressefotografens hent-den-ulykkelige-situation ind – eventuelt suppleret med telekonverteren.

Telekonverter
Telekonverter 1,4X øger 400 mm til 560 mm tele, og 2X konverteren øger til 800 mm. På 2X konverter neutraliseres autofokus – men er det et problem, i forhold til at få det rigtige billede ? Største blændeåbning reduceres successive et eller to blændetrin.

Jeg har arbejdet en del med telekonverter, og finder billedkvaliteten rigtig god, uden at jeg vil gå i detaljer eller teknisk ’finpudseri’. Alle billeder er skudt i RAW ved høj ISO og konverteret i C1-Pro. Farver, kantskarphed, kontrast og gennemtegnede skygger er til at blive imponeret over.


 

 

 

Zoom skub-ud-ind
Skub-ud-ind zoom funktionen ved jeg at mange værdsætter meget lidt, frem for dreje-ring. Fint nok, og ret beset har jeg det samme ønske. Men, med zoom ringens friktionsjustering ’smooth – tight’, kan zoomvandringens friktion indstilles, så det passer netop til dig og optagesituationen. Det er lidt smart, og meget velfungerende.

Autofokus
I denne field test, har jeg arbejdet med EOS kameraerne 1D Mark II N og 5D. Anerkendte kameraer til forskellige kundegrupper og motiv situationer. Hver for sig gode kameraer, forskellige, og dermed med appel til forskellige opgave typer.

EF 100-400 sammen med 1D’eren er en ufatteligt hurtig kombination. Da jeg fik indstillet zoom ringens friktion til min rytme, kørte det bare derud af ! Håndholdt såvel som på ét-ben stativet.

5D’eren er knapt så hurtig i AF, uden at den skal beskyldes for at være nølende. Det kører godt sammen, og jeg fandt stor funktionalitet, som mange fotografer vil værdsætte.

Tele-foto-kvalitet …?
Jeg har fotograferet mange situationer, hvor optageforholdets håbløse alsidighed var målet. Lyst i lyst, mørkt i mørkt, dårlige lysforhold, stor kontrast, lavt hårdt lys etc.

Billederne er mere teknisk interessante, end visuelle appetitvækkere. Derfor viser jeg her et mindre udvalg af mine andre optagelser. Alt er optaget i RAW format, lav og høj ISO, og viser at EF 100-400 har fornem optisk kvalitet at byde på.

Alt-i-alt
Kombinations objektiver, betyder ofte ’alternativ’ kvalitet. Det finder jeg ikke. Jeg ser objektivet som et stærkt værktøj til fotografen der ønsker en effektiv tele-zoom der kan bæres, hvor som helst – når som helst.

Image Stabilizeren giver, alt efter personlig teknik, mulighed for håndholdte optagelser på relativt lange lukkertider. En klar fordel, læseren skal vurdere til plussiden, før købsbeslutning. Suppleret med ét-ben stativ til ’andre’ situationer, er der tale om et alsidigt kombinations objektiv, med mange stærke sider.

EF 100-400 har, det lyder måske flot, ikke ’oplagte’ minus egenskaber. Derfor er feltet herunder tomt.

  • God optisk ’L’ kvalitet
  • Hurtig autofokus
  • Zoom med friktions indstilling
  • Lav vægt
  • Image Stabilizer

 


Feature highlight:
• EF 4,5-5,6/100-400 L IS
• Zoom type – skub frem/tilbage m. friktions justering
• Ultrasonic autofokus – autofokus / manuel efter-fokusering
• Nærgrænse 1,8 m
• Image Stabilizer
• ’L’ asfærisk objektiv konstruktion
• Stativring – aftagelig / rotate 3600
• Filter Ø77 mm
• Dimension 92x189 mm
• Vægt 1380 g
• Leveres inkl. etui, modlysblænde, dæksler

Tilbehør (eventuelt):
• Protect filter
• Ét-ben stativ
• Teleconverter

Et cowboy trick …
Kort lukkertid og tele objektiver hører uadskilleligt sammen. Er der den mindste bevægelses uskarphed, ser billedet ’forkert’ ud.

Vi er mange fotografer, der ikke er så ’håndsikre’ som vi tror – selv med hjælp fra Image Stabilizer. Derfor, prøv dig selv og din stabilitet.

Fotografer en mur eller andet helt stabilt. Eksponer med lukkertids prioritet, start med 1/30 sek, 1/60 sek, 1/125 sek og så videre til 1/4000 sek. Vurder billederne i 100% på skærmen. Se efter dobbeltlinier i de lange eksponeringstider - det er bevægelses uskarphed. Vurder billederne kritisk, første billed med kniv skarpe linier, er din fri-hånds-korteste-eksponerings-tid.

Jeg eksponerer i JPG format, og aflæser eksponerings tiderne i filens exif info.


Priser incl. moms
KameraKompagniet